Produktionsplanlægger
Rene R. Nielsen
Som planlægger og papirdisponent er Rene virksomhedens katalysator og at vi er i stand til at fastholde en så konkurrencedygtig leveringssikkerhed, skyldes først og fremmest Renés evne til altid at have fuldt overblik over vores produktion.
Rene har været ansat siden 1997 og har siden oparbejdet et indgående kendskab til papirs egenskaber ift. F.eks. Farve og trykegenskaber, samtidig har han en usædvanlig evne til at huske både specifikationer og beholdning på de omkring firs standard papirtyper vi fører, selvom han har sommerferie.
Rene er en spasmager med et glimt i øjet, og når man deler kontor med ham, er man altid sikret et godt grin og en røverhistorie fra én af hans fisketure - Når Rene har fanget en fisk, skal den måles mellem øjnene, siger han – Så det er vel heldigt, at han så sjældent fanger noget.
Når Rene fortæller om sin kone Mona og deres to små banditter; Simon og Sofie, er det med så meget stolthed og varme, at man ikke er i tvivl om, at han synes, han har den sjoveste og sødeste familie i verden – Og når en mand får lov til at have flere fiskestænger end konen har sko, kan man egentlig godt forstå det.
|